Stone Town er multikulturel og har både historisk og kunstnerisk betydning for hele Østafrika
Stone Town er den gamle bydel i hovedstaden, Zanzibar City. Og hvis du er interesseret i lidt historie eller bare vil besøge en ganske unik by, er det værd at stoppe her. Engang var Stonetown hovedstaden for den østafrikanske slave- og krydderihandel og styret af sultanerne i Oman. I dag er Stone Town og Zanzibar en del af Tanzania og en levende blanding af nyt og gammelt, hvor den berusende duft af krydderier og multikulturel historie gennemtrænger de smalle gader, der er fulde af travlhed. Oplev arkitekturen og hverdagens afslappede travlhed på fiske- og krydderimarkederne, basarerne, moskeerne og det gamle omanske fort og sultanens palads. Det er eksotisk, charmerende, smukt og småt nok til at man kan udforske det meste til fods. En anden mulighed er at besøge Prison Island, en lille ø ud for Stone Town, som også huser en koloni af de store Aldabra Giant skildpadder.
Billeder fra Stone Town