Med de betagende bjerge, meterhøje vandfald og grønne, frodige skove, er naturen hovedattraktionen ved Sapa. Her kan du tage på korte vandreture gennem skoven, eller længere, guidede ture op ad skydækkede bjerge. Uanset hvad du vælger, er der garanti for at du nok skal møde en af de mange etniske stammer, der med unikke kulturer lever langt fra storbyens travle liv.
Vandremekka med fantastiske kulturoplevelser
En af hovedattraktionerne ved Sapa er placeringen tæt på Vietnams højeste bjerg, Fan Si Pan. Med sine 3.143 meter er det et ægte mekka for både bjergbestigere og naturelskere i alle aldre. Uanset om du blot vil udforske den prangende skov der dækker bjerget, opleve det alsidige dyreliv, eller ønsker at udfordre dig selv og klatre helt til toppen, vil det være en destination uden lige. Kontakt en af vores erfarne agenter hos Elcano Travel for at hyre en guide, der kan føre dig gennem de sikreste passager på bjerget og give gode tips og tricks til den udfordrende tur.
Så snart du når op i højderne på dette fantastiske bjerg, vil du blive mødt af et hav af forskellige stammer, der kan skelnes og genkendes på deres forskellige tøj og farverne på dette. Er du heldig, kan det endda være at du bliver inviteret indenfor til en omgang hjemmelavet phở, den populære vietnamesiske nudelsuppe.
En af de mest fascinerende seværdigheder ved Sapa og området omkring, er de berømte nordmarkeder, hvor folk kommer rejsende fra de forskellige bjergstammer for at sælge deres unikke kunsthåndværk, tekstiler og udsøgte vietnamesiske mad. Disse daglige markeder er en helt særlig destination fra Sapa, hvis du vil opleve den nordvietnamesiske mangfoldighed.
Også i Sapa kan du opleve den magiske stemning ved et lokalt marked. Især om weekenden kommer byen til live, når lokale kommer rejsende fra de omkringliggende stammer for at sælge traditionelt håndværk og varer på lørdagsmarkedet. Tag en tur ned gennem de farverige boder, fyldt med blandt andet iøjenfaldende tøj, krydderier, smukke kunstværker, råvarer fra egnen og meget, meget mere. Her kan du også nyde godt af de lokale råvarer, når markedet fyldes med den krydrede og delikate duft af phở fra store gryder.
Hvis du vil opleve mere af den rige lokalkultur, Sapa og Nordvietnam har at byde på, skal du besøge det spændende og lærerige Sapa kulturmuseum. Her kan du opleve fantastiske udstillinger og gallerier, der vil give dig et enestående indblik i alt fra den lokale mode til bjergtagende traditioner og hvordan den lokale kultur har udviklet sig gennem tiderne.
Rejsen til Sapa kan være et eventyr i sig selv. Den nemmeste, og mest enestående, tur er med nattoget fra Vietnams hovedstad, Hanoi. Her starter du om aftenen hovedstaden, og kører cirka 340 kilometer ind i landet, hvilket vil tage omkring 10 timer. Dette vil dog føles som et blink med øjnene, da togets stille bevægelser nemt vil hjælpe med at lulle dig i søvn.
Grundet beliggenheden på over 1.600 meter over havets overflade, kan varmt tøj anbefales både aften og nat året rundt. Dette især i månederne december til februar, da temperaturerne kan falde til under frysepunktet om natten, og sommetider vil der endda være mulighed for sne i disse måneder.