Citroner & Gladiatorer

På denne rejse oplever vi nogle af Italiens absolut største attraktioner. Vi kombinerer storbyerne Napoli og Rom med én af verdens smukkeste og mest eksklusive kyststrækninger, Amalfikysten. Dertil er også lagt udflugter til vulkanen Vesuv, oldtidsbyen Pompeji og de græske templer i Pæstum. Ligeledes er der udflugter til den billedskønne ø, Procida og selvfølgelig øen, Capri. Bedre bliver det ikke. Især ikke da vi har prioriteret at bo på selve Amalfikysten og helt ud til vandet med mulighed for både havudsigt og balkon. Hotellets gode placering på selve kysten giver let adgang til at udforske området både til lands og til vands. Selv om programmet er tæt besat, bliver der god tid til at nyde de mange indtryk, samt at gå på eventyr på egen hånd. Forlæng eventuelt med ekstra dage i Rom.